1. december 2011 - Årsregnskab og GF-referat - nu med underskrifter
Siden årets generalforsamling har referatet og regnskabet ligget her på siden uden bestyrelsens underskrifter. Det er nu udbedret, så de underskrevne dokumenter kan downloades til brug ved salg eller omlægning af lån.
 
23. august 2011 - Kælder renoveret
Så er vores kælder færdigrenoveret efter den store vandskade i begyndelsen af juli. Det betyder, at beboere med kælderrum nu kan flytte deres ting tilbage

Skadeservice-firmaet har forsøgt at sætte en del på plads, men der var mange ting at holde styr på, så nogle genstande er måske havnet i de forkerte rum.

Hvis I mangler noget, må I derfor kigge efter hos naboen eller på gangarealerne. Kontakt Julie fra bestyrelsen, hvis der er noget, I ikke kan finde.

Læs mere om renoveringen i nyhedsbrev for august
 
3. juni 2011 - Forslag til arbejdsdag lørdag den 18. juni?
Vi håber, at rigtig mange igen i år vil møde op til foreningens arbejdsdag - det er hyggeligt og nyttigt for vores fællesarealer, som vi bruger et par timer på at gøre sommerklar.

Vi skal bl.a.:
– luge ukrudt på fortovet
– tjekke lyskasser
– støvsuge i kælder
– rydde op på trapper
– rengøre vaskeriet

Har du ideer til noget, der også trænger til en hånd på arbejdsdagen? Så send en mail til bestyrelsen, bestyrelsen@augustagade. dk eller skriv det i Debatforum her på hjemmesiden

Vi mødes kl. 14 i gården. Opgaverne bliver planlagt og fordelt efter hvor mange vi er, så det bliver overkommeligt!

Sommerhilsener
Bestyrelsen
 
20. maj 2011 - Nyt på hjemmesiden
Hjemmesiden er lige blevet opdateret med nye kontaktoplysninger til bl.a. administrator og bestyrelse, forskellige dokumenter og et par diskussioner i Debatforum. Se bl.a. den nye energirapport for huset under Dokumenter.

Bedste hilsener,
Bestyrelsen
 
18. maj 2011 - Arbejdsdag lørdag 18. juni
Sæt kryds i kalenderen den 18. juni kl. 14-17, hvor vi holder sommerens arbejdsdag i foreningen!
Bagefter er der spisning for alle, der har tid og lyst. Mere info kommer i nyhedsbrev og på opslag i opgangene.

 
17. maj 2011 - Ny bestyrelse 2011-2012
Tak til alle, der mødte op til generalforsamling 26. april. Vi havde en god aften med nyttige diskussioner, og referatet er på vej fra administrator.

Vi byder i år varmt velkommen til hele 3 nye medlemmer i bestyrelsen. Glædeligt og rigtig kærkomment med friske kræfter. Se den nye bestyrelse og vores ansvarsområder under Kontakt.

 
15. juni 2009 - Login til købere
Vi har oprettet et særskilt login til købere i forbindelse med salg af andel.
Derfor kan du i dit salgsmateriale reklamere for vores hjemmeside og de dokumenter som eventuelle købere vil være interesseret i, som regnskab, sidste GF referat m.m. være tilgængelige.

Login : køber
Kode : køber

Det er kun muligt for købere at se udvalgte dokumenter og ikke se brugere eller andet på hjemmesiden.

Mange hilsner
Julie
 
29. november 2008 - Internet - opgraderet forbindelse
Vores forbindelse er nu opgraderet til max. (20Mbit) og teknikeren konstaterede ved installationen at linien kører stabilt og på fuld hastighed. Samtidig har vi bedt TDC overvåge vores forbindelse de næste 3 uger for at afklare om den fortsat er stabil.
I har sikkert selv oplevet en mærkbar forbedring i hastigheden, efter at linien har været "nede", mens Julie og Thor i fællesskab fik konfigureret routeren.

Opgraderingen er indeholdt i budgettet og koster således ikke ekstra pr. måned.

Bedste hilsner,
Bestyrelsen